Denmark DNK  

rss

  • rss
Om Amway

OM AMWAY

Amway er en af de førende virksomheder inden for direkte salg på verdensplan. Amway, der blev grundlagt i 1959 i Ada, USA, driver virksomhed i mere end 100 lande og områder og havde en indtjening på USD 8,8 milliarder i 2016.

Amway har haft succes med at drive virksomhed i Europa siden 1973 og er i øjeblikket aktiv i 29 europæiske lande. Virksomheden beskæftiger mere end 1.200 medarbejdere i Europa. Amway Danmark er en del af Amway Scandinavia og har været aktiv på markedet siden 1. juli 1999. Det skandinaviske hovedkontor ligger i Danmark i Taastrup på adressen Carl Gustavsgade 3, 2630 Taastrup.

Amways produkter distribueres via mere end tre millioner selvstændige Amway-forretningsindehavere på verdensplan, hvoraf 250.000 er placeret i Europa.

PRODUKTER

Amway tilbyder mere end 450 produkter inden for skønhed, velvære og hjemmet. Amways sortiment af varemærker omfatter kosttilskudsprodukter fra NUTRIWAY™, hudpleje og kosmetikprodukter fra ARTISTRY™ samt rengøringsprodukter fra L.O.C.™.

Alle produkterne bliver udviklet i virksomhedsejede forsknings- og udviklingscentre. Mere end 700 forskere og en halv million tests på årsbasis er garanti for kvalitet og produktsikkerhed. Amway ejer 1.000 patenter, og mere end 900 patenter er i øjeblikket under behandling.

Med Amways tilfredshedsgaranti kan kunderne returnere varerne og få pengene tilbage inden for 90 dage efter købet, selvom produkterne har været brugt. Disse regler går ud over de anbefalinger, der er fastsat af World Federation of Direct Selling Associations (WFDSA).

FORRETNINGSMULIGHEDEN

Amway tilbyder alle en mulighed for at starte egen forretning ved at sælge Amway-produkter. Forhandlerne kan vælge mellem et bredt udvalg af produkter og definere deres egne forretningsmål på baggrund af individuelle ambitioner.

Amway støtter sine forhandlere med forskellige uddannelsesaktiviteter på Amway Academy. Amway Academy arrangerer e-learning-kurser, web-præsentationer og personlige kurser. Mere end 450.000 forhandlere  har deltaget på Amway Academy.

BRANCHEN

På globalt plan er direkte salg en branche med et anslået detailslag på USD 117,5 milliarder og 74 millioner sælgere.

Amway er medlem af europæiske forretningsorganisationer, som fx European Business Association (EBA), European Direct Selling Associations (Seldia), Federation of European Direct and Interactive Marketing (FEDMA), European Responsible Nutrition Alliance (ERNA), det amerikanske handelskammer i EU (AmCham EU) og World Federation of Direct Selling Associations (WFDSA).

Derudover er alle europæiske markeder organiseret i mere end hundrede nationale foreninger og organisationer fra kostforeninger, kosmetikforeninger og handelskamre til marketingforeninger og mange forskellige brancheklubber. I Danmark er Amway aktivt medlem af Direkte Salgs Foreningen i Danmark og Amway Scandinavias Corporate Affairs Manager, Mette Henius, er formand for foreningen. Amway Danmark er medlem af det amerikanske handelskammer i Danmark (AmCham).

PRODUKTIONSANLÆG

Amways verdenshovedkontor, der dækker et område på mere end 300.000 kvadratmeter, ligger i Ada, Michigan (USA). Hovedkontoret indeholder kontorer, produktionsenheder og 65 forsknings- og udviklings-/kvalitetssikringslaboratorier med en medarbejderstab på mere end 700 forskere, ingeniører og teknikere inden for forskellige fagområder (kemi, mikrobiologi, erhvervshygiejne, teknik og informatik).

Virksomheden og dens afdelinger ejer eller driver produktionsanlæg i USA, Kina og Vietnam, organisk certificerede landbrug til dyrkning af kosttilskudsingredienser i USA, Mexico og Brasilien samt distributionsfaciliteter i Nordamerika, Europa og Asien. Virksomheden driver desuden fælles regionale servicecentre i Costa Rica og Polen.

I Europa kan man i oplevelses- og markedsføringscentrene i seks forskellige lande få mere at vide om Amways fortid, nutid og fremtid. Den besøgende kan få yderligere information om salgs- og marketingplanen samt de forskellige produktlinjer fra Amways sortiment af varemærker inden for velvære, skønhed og hjemmet. Derudover er der i Amways oplevelses- og markedsføringscentre faciliteter til afholdelse af salgsdage, private gruppearrangementer, virksomhedsevents og workshops.

ager-banner-newsroom

© 2011 Amway Europe. All rights reserved. | www.amway-europe.com |
Connexia